
Køkkenø i Verde Guatemala bookmatch
Køkkenet er hjertet i ethvert hjem – et sted, hvor madlavning, samtaler og fællesskab mødes. For vores kunde var målet at skabe en wow-effekt, der ville imponere venner og familie ved hvert besøg. Denne effekt blev uden tvivl opnået, da Verde Guatemala-marmor blev en del af deres køkken.
Når en køkkenø skal beklædes med marmor, er det vigtigt for os at give kunden flere valgmuligheder. I dette tilfælde kunne kunden have valgt den mest omkostningseffektive løsning ved at bruge mindst mulig marmor, men det ville blandt andet betyde, at der ikke ville kunne opnås en bookmatch langs midten.
Da udseendet og en perfekt finish var altafgørende for kunden, valgte de i stedet en løsning, der inkluderer en smuk bookmatch langs midten, samtidig med at alle samlinger blev skåret i smig. Resultatet er et eksklusivt og luksuriøst finish, der gør dette køkken helt unikt.




